lørdag den 24. november 2012

En lille dråbe

I dag er det også blevet til en lille stofpose, som matcher sengeranden. Tænker at jeg vil bruge den i pusletasken til creme og lignende. Det er en rigtig god måde at have styr på småtteriet. Og med tendens til at rode i tasken, er dette ideelt!




- Posted using BlogPress from my iPhone

Liberty tape

Her til morgen har jeg haft lidt tid for mig selv og tiden er blevet brugt på at lave lidt tape ud af Libertystof, til gaver, ophæng og hvad man nu ellers kan bruge lækkert tape til.




Det er rigtig nemt at lave.
Det man skal bruge er dobbeltklæbende tape og stofstrimler. Man kan jo bruge alt muligt stof, behøver ikke nødvendigvis være Liberty. Det gode ved Liberty, synes jeg, er at det er så dejligt let og tyndt til dette formål.

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 23. november 2012

Lidt af hvert

Der sker ikke så meget herhjemme for tiden. Jeg går herhjemme og venter spændt på hvornår lillebror vil ud til os. Terminen var i tirsdags og eftersom at Bastian kom lige på termin, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg denne gang skulle gå over tid! Faktisk var jeg nærmest 100% sikker på at jeg ikke ville komme igennem sidste weekend uden at have en baby i armene. Men der kan man ind imellem tage godt og grundigt fejl. Nu står endnu en weekend for døren og gad vide om han endnu engang snyder os?

Jeg får syet en smule - ikke så meget som jeg gerne ville - men lidt bliver det da til.

Det er blandt andet blevet til en fin lille ranke af læderjuletræer i Liberty med neonstikninger.
Inspirationen har jeg fået fra en amerikansk hjemmeside (kan desværre ikke linke fra mobilen)), hvor de kører et tema med Liberty Scrap Challenge, altså ideer til hvordan man får brugt alle sine Liberty stumper. De originale er lavet i uldfilt, men jeg synes de kunne være fine i læder og så tilføjede jeg neon for lige at peppe den lidt brune look lidt op.
Skal lave nogle flere i lidt friskere og sætte dem på julegaver, med bånd igennem på bagsiden




Jeg er også gået igang med et lidt større projekt, nemlig en sengerand til lillebror.
Her har jeg været lidt modig (hvis jeg selv skal sige det og ift hvad jeg ellers ville lave), men har sat lidt forskelligt Liberty sammen med andre småblomstret og stjernet stoffer. Jeg var lidt bange for at det ville blive for piget, men jeg er indtil videre rigtig tilfreds!
Lige et lille smugkig får I her




Rigtig god weekend derude!

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 16. november 2012

Der er sket noget vildt (synes jeg da i hvert fald selv;)). Jeg har brugt tid på at sy lidt til mig selv. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket!
Det blev til et par hyggebukser i leopard. Mønstret fandt jeg i Sy Magasinet 08/11. Et par yogabukser, som jeg så har taget en masse af i vidden, givet ekstra længde og gjort ribben benene kortere og udskiftet det til leopard istedet for rib. Taljen er med alm rib.



Lidt alternativt billede, da maven fylder pænt meget i landskabet efterhånden;)

- Posted using BlogPress from my iPhone
I weekenden holdte vi fødselsdag for Bastian. 3 år blev han - som tiden dog flyver afsted!
I anledningen havde vi inviteret den nærmeste familie til brunch - 18 mand i alt. Puha jeg havde ikke lige overvejet at jeg på tidspunkt kun havde halvanden uge til termin og man nok ikke lige kan holde til så meget som ellers. Heldigvis havde jeg en masse hjælpende hænder, men var smadret med stort S!
Bastian havde en dejlig dag og blev noget så begavet!

Her følger lidt billeder fra et par dejlige dage




Mormor og morfar kom fredag, for at hjælpe til med forberedelserne.




Disse muffins bestående af toastbrød (uden skorpe), æg og bacon, var et kæmpe hit (og mega nemt at lave!!)




Mormor havde lavet piratkage til fødselsdagsfesten lørdag




Bastians fødselsdagsbord søndag 11/11



Han havde absolut ikke tid til at spise morgenmad, da han havde fået et stort sørøverskib fra Jake og Ønskeøens Pirater - stort hit!!




Piratkagen som farmand og jeg biksede sammen søndag aften, til børnehaven i mandags.


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 6. november 2012

Nye bukser




I dag har jeg fået syet tre par bukser til vores lillebror, som jeg har termin med om præcis 14 dage.
Det blev til et par i mørkeblå velour og to par i isoli, med kontrastfarvet rib i talje og ben.
Ribben i benene har jeg lavet ekstra bred, så bukserne kan bruges i længere tid.




Det blev også til et par velourbukser til min søsters veninde.
Jeg håber at de vækker glæde!

- Posted using BlogPress from my iPhone