mandag den 2. august 2010

En lille spencer + trækning af give away

Første dag i "det virkelige liv", efter 10 måneders barsel, er nu gået. Og har været en dejlig dag. Hvor er det skønt at komme ud blandt voksne mennesker igen!
Men kan allerede nu mærke at dagen er blevet voldsomt forkortet og er ikke lang tid man har sammen med sin lille skat og store skat, når man tidligst er hjemme fra arbejde kl 16.30. Men så igen, der er andre der har mindre tid, så må ikke klage;)

Har netop fået færdiggjort denne søde spencer til en dejlig lille pige. Håber at moderen bliver glad for den;)

Og ja, så har jeg fundet vinderne af min lille give away. Det blev til hele 31 deltagere og 75 lodder!!! Så fedt at så mange har villet være med i min give away!
Fik lavet mig et lille snedigt system (synes jeg selv) og bad så Jens om at nævne nogle tal mellem 1 og 75.
Vinderne ses nedenunder


1. præmien går til Karina fra Viggehønens Tankeblok
Vinder af en lille ugle med clips til ophæng. Du kan også vælge at få den bare som en lille ugle uden clips.


2. præmien går til Fru. Christensen.
Var egentlig et armbånd, men du ville gerne have frugtpose, så det får du da;)
Jeg skal bare vide hvilke farver du gerne vil have frugtposen i, så skal jeg sørge for at den flyver hjem til dig når den er lavet;)

Og sidst men ikke mindst blev det lige på falderebet til en 3. præmie og den går til Skrædder.
Da jeg ikke har nået at finde på en 3 præmie endnu. Kan du vælge imellem et armbånd i valgfri farve, en frugtpose, en ugle (med eller uden ophæng) eller en overraskelse.

Hvis vinderne skriver til mig, med ønsker og adresse, på catrine_lyng@hotmail.com, vil det være super!
Tusind tak til alle dem som ville være med her hos mig:)

søndag den 1. august 2010

Amio, jobstart og en lille påmindelse


Ja så oprendt dagen hvor Amio åbnede! Skønt med et sted hvor man har mulighed for at sælge ens ting, uden at de drukner i alt muligt andet gejl!

Det meste af dagene i dag er gået med at sy (dvs. mens Bastian har sovet).
Det er blevet til to par bukser (billede) og så er jeg gået igang med den søde lile uglespencer jeg har nævnt tidligere.
Har her til aften siddet og nørklet med de betrukne knapper. Puha, er glad for at jeg valgt dem i på 22mm og ikke dem på 11mm;).
Nåh, men bukserne er nu til salg på Amio.
Billedet af de lilla er ikke blevet så godt, synes det er vanvittigt svært at tage et billede, så farver bliver gengivet 100%, eller i hvert fald tæt på! Så de ser desværre mere blå, end lilla ud! Og ja, de grønne er også meget flottere i farven i "virkeligheden".

Og så er det jo i morgen at jeg trækker lod i min lille give away. I kan nå at være med endnu. Det bliver ca kl 21 i morgen aften at jeg trækker vinderne.

Sidst men ikke mindst, så har jeg min første arbejdsdag i morgen, efter endt barsel. Tror det bliver hårdt og er garanteret rigtig smadret når jeg engang har fri i morgen eftermiddag.
Jens skal gå hjemme sammen med Bastian de næste 2 måneder, så skal heldigvis ikke tænke på dagplejstart endnu;)


Nedtællingen er begyndt

Lige om lidt åbner Amio - bliver så spændende!
Min lille butik hedder LYNG og kan findes på side 19-20.
Min mor har også en butik hvor hun sælger lækre ting i skind, pels og læder - Selma Larsen.

Har gang i en hel masse ting som skal derind i løbet af de næste par dage.
Lige nu er jeg ved at færdiggøre et par lilla bukser i babyfløjl i str 80 med lækre orange tittekanter, perfekt her til efteråret.
Smider billeder ind senere når de er færdige.