fredag den 30. april 2010

En lækker kage


Vi har været til konfirmation i dag. Og i den anledning havde jeg lovet moderen at lave en kage til hendes datter.

Hun er rigtig glad for håndbold. Så selvfølgelig skulle det blandes ind i kagen.

Håndboldbanens streger blev lidt (læs: MEGET) skæve og kanterne lidt (læs: MEGET) bulet. Men kagen smagte himmelsk (synes jeg i hvert fald). Og er også stadig en ludt ny verden for mig. Så der går nok nogle kager endnu før de bliver helt perfekte (hvis det helt perfekte altså findes).

Inden i kagen var alm vanilie lagkage bunde. Et lag skildpaddemousse (mums!!!!), et lille lag kagecreme og et lag bærsymfonimousse. Og så smurt op med chokoladesmørcreme.

Elsker at lave og pynte disse kager, er rigtig sjovt og byder på mange udfordringer. Og glæder mig til at skulle lave mange flere i fremtiden:)

søndag den 25. april 2010

Projekt patchworkpude + lidt ekstra


Så er jeg rigtig kommet igang med Bastians patchworkpude. Tanken er at det skal blive en stor pude 90x90cm. Havde jo egentlig håbet på at jeg kunne finde en 120x120cm pude, men var ikke lige muligt i Stof og Stil, så blev en 90x90cm. Nu mangler jeg bare at sy mange mange sekskanter sammen. Der går nok lidt tid før den er færdig, men er da kommet et godt stykke på 2 dage (synes jeg i hvert fald selv;)).
Var egentlig meningen at jeg ville have haft nogle brune sekskanter i mit patchworkprojekt. Men fortrød og blev lidt forsigtigmus i sidste sekund. Så er nu bare i grønne og blå nuancer;)


Var på besøg hos svigermor og svigerfar i går og havde lavet en lille lommeletholder til svigermor fra Bastian, blev hun glad for. Er nu smart og er bare pænere end det plastik de lommeletter kommer pakket ind i!


Og sidst men ikke mindst et lille smugkig på noget af det stof der er blevet brugt til min lille give-away. Afslører ikke endnu hvad de heldige vindere har fået, da de ikke har modtaget deres pakker endnu;)

lørdag den 24. april 2010

Øhm...



Her har I så lige et billede af mit mislykkedes forsøg på at lave en patchworkbold til Bastian. Var ellers sikker på at jeg virkelig havde styr på hvordan sådan en skulle laves, men næh nej, der blev jeg snydt godt og grundigt;) Er nu lidt sjovt synes jeg! Ved ikke lige helt hvordan jeg så skal få sådan en syet sammen?!? Men har bestemt mig for at den forbliver sådan her, for han har nok lidt nemmere ved at få fat om den når den har form som en stjerne, hehe. Så har man også prøvet det!
Vil igang med en ny, men først vil jeg lige lave gulvpude til ham i patchwork.
Man kan jo slet ikke stoppe når man først er kommet igang!!

Endelig er give-away gaverne kommet afsted. De heldige vindere skulle gerne have dem i postkasserne på mandag:) Håber I bliver glade for tingene:)

torsdag den 22. april 2010

Kender I det?


Man har bare så mange ting man gerne vil have lavet. Både kreativt, i hjemmet og sammen med familien. Men alligevel får man bare ikke lavet noget som helst! Sådan har jeg det lige pt. Har så mange idéer der venter på at komme ud og blive realiseret, aner bare ikke hvorhenne jeg skal starte! Mangler stadig lige at få sendt mine give-away gaver afsted (de skulle gerne komme afsted i morgen). Har fået et par bestillinger på uglebukser og en uglespencer fra to fra min mødregruppe (glæder mig til at komme igang med disse!! Men der er andre ting der skal laves først:(), jeg skal have syet gardiner til nogen bekendte, der skal syes to kjoler færdige til en kollega og så vil jeg super gerne forsøge mig med patchwork med sekskanter. Der er så mange der laver det og man kan bare lave de fedeste ting af det. Men ved også at det kommer til at tage mega lang tid!!!
Men har da lige haft tid til at besøge min veninde på sygehuset. Hun er indlagt med sin 2 dage gamle baby, der desværre har fået gulsot. Så hun ligger med dobbelt lyst. Håber for hende at de kan komme hjem allerede på lørdag, til hendes to andre piger og mand. Så fik lige smækket en lille "godtepose" sammen til hende. Med et par bodyer, små sko, hat, pakket i en fin alt-mulig-pose med applikeret ugle.¨
I morgen har jeg heldigvis sydag sammen med mine to dejlige veninder. Er så hyggeligt! Så må vi se hvad der bliver produceret. Har ikke helt bestemt mig endnu;)

søndag den 18. april 2010

Skønne farver




Ih hvor er det dejligt med en masse farver!
Har været i fuld gang med at pakke gaver ind og lave gaver til min veninde som vi skal til fødselsdag ved i dag. Der er også lige en stor gave til hendes kæreste. Han havde godt nok fødselsdag i feb, men bedre sent end aldrig, ik? ;)
Glæder mig rigtig meget, jeg er en rigtig flødekage-gris og ved at der står lagkage på menuen, mums!!!

lørdag den 17. april 2010

En gave



Så er jeg blevet færdig med min første stof-indbundet notesbog nogensinde.
Er ret godt tilfreds med resultatet. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer;)
Stoffet er noget Mille K stof jeg har købt for mange år siden, men har aldrig nænnet at bruge bruge det for det er så fint. Har ligesom ventet på det helt rigtige jeg kunne bruge det til. Metalpailletbåndet er købt i en brugskunstforretning og den smukke pailletblomst er fra Indien.
Bogen er til mig dejlige veninde i fødselsdagsgave, sammen med en hel bunke andre ting. Håber hun bliver glad for den:)

Og vinderen er.....

BARBARA:)
Tillykke! Hvis du sender mig din adresse, så skal jeg sørge for at få sendt din præmie hjem til dig.

Og så lavede jeg lige en lille ekstra trækning til lige-ved-og-næsten-vinderen og det blev DIDDE. Og hvis du også lige sender mig din adresse, så vil jeg sende en lille ting til dig:)

Min mail er: catrine_lyng@ofir.dk

Og tak til alle jer som deltog, har været rigtig sjovt. Og der går ikke lang tid, så skal jeg helt klart have gang i en ny give-away:)

Og så blev dagen lige endnu bedre:)



Har været med i en gave på vandring hos Dorthe fra Fruens Univers. Hun laver de fineste ting og har lavet en skøn lille taske/pung, som jeg kan have nogle fine nipsting i når jeg skal en tur i byen. Og en fin lommeletholder. TUSIND tak Dorthe er rigtig glad for de skønne ting og glæder mig rigtig meget til at tage dem i brug:)
Jeg sender i løbet af dagen eller i morgen legen videre. Så håber at der er nogen der vil være med, så jeg kan få sendt lidt gaver afsted;)



Og så kom der lige to gaver mere ind af døren. Har meldt mig/Bastian ind i en børnebogklub. Så har fået to dejlige bøger. Elsker bøger og håber at Bastian kommer til at elske dem ligeså meget. Han har i hvert fald allerede indviet den første med mælkesavl, så mon ikke han bliver glad for den;)
Og så havde jeg købt lidt stof på Trendsales. Såen lidt blandet. Der er både lidt fra Stof og Stil og Stof 2000. Så må se hvad jeg kan få ud af det:)

En, to, mange...



.... dejlige ting at vågne op til.

1. Er nået op på 16 læsere, dvs i dag i dag omkring middag, når Bastian sover til middag, trækker jeg vinderen af min give-away. Ih hvor jeg glæder mig:)
2. Vi fik i går ny lejlighed, så vi flytter nordpå i løbet af den næste måned.
3. Min dejlige mand, der tidligt i morges var ved bageren for at hente morgenbrød.
4. Min fantastiske søn, der er begyndt at ligge og pludre/synge hver morgen.
5. Dejligt vejr. Så skal da helt sikkert ud og trille med barnevognen senere i dag!
6. Jubiii en af mine orkidéer er sprunget ud! Og havde helt glemt hvilken farve den var. Og smuk er den da! Har absolut ikke grønne fingre. Men har fundet ud af at orkidéer er lige mig. De kan undvære vand rigtig længe, hvilket er en fordel når man bor hjemme ved mig;)
7. Den står på max hygge (og selvfølgelig lidt syning i dag), bliver så skønt!!
8. Ha en rigtig dejlig dag derude og håber at solen kommer til at skinne ligeså smukt hos jer andre som den gør hernede hos mig:)

onsdag den 14. april 2010

Dagens små nørklerier



Det blev som de forrige dage lige til en hurtig frugtpose/alt-mulig-pose i pigefarver. Synes desværre at selve uglen er blevet en tand for lyst ift baggrunden, men går nu nok:)
Og så faldt jeg har i går over sådan nogle Kusudamablomster, på en eller anden blog. Kan selvfølgelig ikke huske hvilken en det var. Nøj de er fine! Så dem har jeg siddet og foldet lidt af her til aften. Skal hen til min kære venindes fødselsdag i morgen tidlig, så vil da lige have et eller andet sjovt med til hende. Tænkte at de kunne pynte pænt sammen med det kort jeg skriver til hende. Som en lille accesories;)

Jeg vil gerne vise



Nogle fantastiske gaver som min kære veninde har lavet og givet vores søn i gaver.
Den syede elefant fik Bastian da han blev født. Med dato den 11/11.
Uglen var en dåbsgave.
Vi er så glade for dem og man kan ikke undgå andet end at blive i super godt humør af de glade farver!
Bastian elsker at ligge og kramme den lille syede elefant når han skal sove. Uglen ved jeg at han bliver rigtig glad for senere når han bliver ældre og evt bruge den som pude.

tirsdag den 13. april 2010

Endnu en i rækken



Det var ikke så meget det blev til i dag, men fik da syet en frugtpose mere. Og det er helt sikkert ikke den sidste:)
Var en tur nede igennem byen i dag. Hold fast et fantastisk vejr! Hvis ikke man bliver i godt humør af det, er det vist et eller andet galt:)
Mange solskinshilsner herfra.

En dejlig sydag



I dag fåe jeg besøg af en god veninde. Vi skal sy, sy og atter sy. Glæder mig altid til de her dage. Vi er tre tøser der jævnligt mødes for at sy. I dag bliver vi så to, da den tredje har fået arbejde og skal arbejde.
Er spændt på at se hvad jeg får lavet i dag, har ikke bestemt mig for noget bestemt endnu. Har en bunke af stof der bare ligger og venter på at blive klippet ud til noget nyt og fantastisk:)
Ha en rigtig god dag derude!

mandag den 12. april 2010

Min første...



....frugtpose er nu færdig. Synes den er blevet meget fin.
Har set så mange fine og fantastiske frugtposer / alt-mulig-poser herinde og har længe villet prøve at lave en selv og nu var tiden der så. Nøj man bliver bidt af det. Vil fluks gå igang med at udtænke hvordan den næste skal se ud.

Skønne sommer bukser

Okay, godt nok er det en dreng jeg har, men det skal da ikke hindre mig i at lave skønne bukser til piger også. Tror ikke min mand ville blive så glad hvis jeg klædte Bastian i blomster.
Så håber at der er nogen derude, som kan bruge et par super lækre pigebukser i str. 74.
Tjek i øvrigt min give away, hvor man blandt andret kan vinde noget af dette skønne vintage stof, blandt meget andet;)






søndag den 11. april 2010

Sengerand + bukser

Lidt billeder af basses nye bukser, made by mom;)

Og hans nye sengerand med elefanter, ugler og lidt svampe, plus en fin lomme til sutter eller babyalarmen. Puha dada, havde ikke troet at det ville tage så lang tid. Men er glad for resultatet!














Give away

Vil forsøge mig med min egen give-away, nu da dette er mit 50. indlæg.
Jeg har én fast læser, som jeg er superglad for!! Men skal ikke være nogen hemmelighed at jeg godt kunne tænke mig et par stykker mere;)
Derfor har jeg lavet min egen give-away med forskellige ting til den kreative.
Der er bla lidt læderstjerne, til at sy på diverse ting og sager.
Forskelligt stofstykker.
Elsker knapper, så har en dejlig samling. Og er sikker på at jeg ikke er den eneste. Så derfor er der også en lille håndfuld forskellige knapper.
Et fint stykke lækkert engelsk tapet med blomster er der også.
Der udover kommer der et par overraskelser med oveni, men de bliver ikke offentlig gjort her;)


Som altid er der mulighed for flere lodder, se nedenfor.
1 lod: Skriv en kommentar
2 lodder: Skriv en kommentar + tilmeld som fast læser
3 lodder: Skriv en kommentar + tilmeld som fast læser + link til min side (brug gerne billeder)
Denne give-away bliver udtrukket når der er 15 faste læsere på min blog.
Håber vi skrives ved:)

lørdag den 10. april 2010

Lidt af dagens projekter

Der har jo været det mest fantastiske vejr i dag. Har da også været ude og trille lidt med barnevognen, men var egentlig bare for at tage ned og handle lidt stof og noget mad, så jeg kunne overleve til i morgen;)

Nu er det jo godt nok en lille dreng jeg har. Men kunne simpelthen ikke stå for denne laksefarvet velour. Så købte lidt med hjem så jeg kunne smække et par finde bukser sammen. Måske der er en lille pige derude, der kunne tænke sig sådan et par på et eller andet tidspunkt.
Det fantastiske ved velour er jo at det er så dejligt blødt og lækkert og stramme ikke på samme måde om maven, som et par jeansbukser ville gøre.
Har også lavet et par mælkedrengestribet bukser i dag, til min lille bassemand. Dem får I at se i morgen.

Var ude ved min dejlige veninde og sy her den anden dag og hun var i fuld gang med at lave mini partisaner tørklæder, så hun gav mig dette. Det eneste det lige krævede var at jeg skulle smække et kantebånd på og det er hermed gjort. Hun har selv på hendes applikeret de skønneste ugler på. Kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg vil applikere noget på dette, men kan jeg jo altid gøre hvis jeg får lyst. Glæder mig til at give basse det på!

Så nemt så nemt, og billigt;)

Så blev der lige produceret to par bukser til min lille bassemand. Super nemt og meget billigt ift til hvis det skal købes i butikkerne. Ja bliver nogen gange lidt nærrig når jeg står og ser at et par velourbukser koster 200kr ude i butikkerne! Så her er min version.


Og et lidt ældre projekt. Men også nemt og billigt. Dejligt tørklæder i jersey, klippet og flettet. Så kan det vist ikke blive nemmere;)
Ha en rigtig dejlig solskind dag derude i det ganske danske land:)

fredag den 9. april 2010

Længe siden sidst

Hej derude i blogland.
Ja er desværre ved at være ALT for længe siden jeg har været herinde sidst og nu bliver jeg vist nødt til at tage revance og få smidt en masse billeder ind af det jeg har kreeret!
Tiden flyver jo afsted når man har en lille basse på 5 måneder at tage sig af, men han sover jo også ind imellem, og i det tidsrum er der jo lidt tid til at lave liddt kreativt.
Håber at der er nogen der følger med derude på sidelinjen:)



Lilla baby sengetøj med hovedpudebetræk til


Sengetøj og sengerand til min lille dreng i blå. Elefanterne har alle løsthængende ører, så basse kan ligge og nuldre lidt ved dem hvis han har lyst.
Lægger lidt flere billeder ind af sengeranden på et senere tidspunkt.